Subject:
Din kommune kan stadig nå at være med – fredag er sidste chance for tilmelding til Skolestartskampagnen og Skolepatruljekampagnen
Så nemt er det – brug ny plakat til at informere om reglerne for el-løbehjul
Kampagner
Sammen om trafiksikre skoleveje
Tak for den flotte opbakning til Skolestartskampagnen 'Børn på vej' og Skolepatruljekampagnen 'Pas på mig'. Vi har forlænget tilmeldingsfristen til fredag den 8. april, så de sidste også kan nå at være med.
Endnu en gang er der stor opbakning til både Skolestartskampagnen og Skolepatruljekampagnen. Vi glæder os til, sammen med jer, at sætte fokus på trafiksikkerhed ved skolerne i august og september.
Gratis vejkantplakater 'Pas på mig' Med kampagnen 'Pas på skolepatruljen' ønsker vi at give et skulderklap til skolepatruljeeleverne og deres instruktører og motivere morgentrafikanterne til at vise deres opbakning og udvise hensyn til skolepatruljen. Igen i år er det muligt at bestille gratis vejkantplakater.
Trafiksikre skolebørn ved skolestart Vi ved, at 'Børn på vej'-plakaterne får bilister på skoleveje til at sænke farten og visse ekstra hensyn til skolebørnene.
Med kampagnematerialet til 0. klasse får de yngste elever den første trafikundervisning og et godt afsæt for at arbejde videre med Gåprøven. Som noget nyt kan man i år bestille en farverig postmappe i karton, som helt sikkert vil vække begejstring hos de nye elever.
Tilmeld og bestil i webshoppen senest 8. april Hvis I endnu ikke har nået at tilmelde og bestille, kan I stadig nå det. Vi har sendt link til webshoppen til vores kontaktpersoner i teknisk forvaltning den 3. marts – koordiner venligst bestillingen.
Har I spørgsmål om bestilling, kontakt endelig Dorte Borg på dob@sikkertrafik.dk eller 39163928
Lovinformation
Del budskabet: Mange kender ikke reglerne for el-løbehjul
Det er populært og sjovt at køre på el-løbehjul. Hjælp med at udbrede kendskabet til reglerne – brug plakat og SoMe-opslag.
Vi har lavet en A4-plakat med de vigtigste regler for el-løbehjul, som I gerne må dele.
Som en del af Skolestartskampagnen 'Børn på vej' vedlægges desuden en version af plakaten, som er målrettet de ældste skolebørn. Vi opfordrer færdselskontaktlærerne til at hænge plakaten op eller dele den digitale version på fx Aula, så forældrene også er orienterede.
Hvis I vil dele budskabet på sociale medier, har vi lavet et SoMe-opslag, I er velkomne til at bruge.
Sidst, men ikke mindst, har vi lavet en engelsk version af plakaten henvendt til turister. I kan fx sende plakaten til lokale hoteller eller steder, hvor man kan leje el-løbehjul.
Det vigtige samarbejde mellem trafik- og skoleområdet
Kommunernes Skoletrafiktest er en god anledning til at samarbejde på tværs om skolebørns sikkerhed i trafikken.
Det handler i høj grad om adfærd, når vi taler om trafiksikkerhed. Det gælder om at klæde børnene godt på til at færdes sikkert. En af måderne at gøre det på er gennem den obligatoriske trafikundervisning, og det er netop omdrejningspunktet for Kommunernes Skoletrafiktest.
Hvem er ansvarlig for at besvare Kommunernes Skoletrafiktest? Det kan være en god ide at indkalde din kollega fra teknisk forvaltning allerede nu og tale om jeres roller, så I er klar til at svare på Kommunernes Skoletrafiktest.
Det giver ekstra point, at I besvarer testen sammen. Det gør det, fordi I har forskellige arbejdsområder og kompetencer, som supplerer hinanden. Og som en af vores kontaktpersoner så fint formulerede det: “Testen bliver en god anledning til at samarbejde”.
Forhåbentlig er testen også en mulighed for at få et overblik over, hvem der gør hvad i forhold til trafiksikkerhed, så I fremadrettet kan blive endnu bedre - sammen.
Helt lavpraktisk er det èn kontaktperson i teknisk forvaltning, der har ansvaret for at besvare testen. Linket bliver sendt ud i uge 24 (medio juni). Deadline for at besvare testen er uge 33 (medio august).
Tusind tak til alle jer, der har hyldet og fejret jeres skolepatruljer i forbindelse med Den Sureste Uge!
Det har været en kæmpe fornøjelse at følge de mange forskellige fejringer.
Vi har samlet alle de lokale nyhedsomtaler og Facebook-opslag, vi er stødt på. Ikke bare for at hylde jer, der har givet skolepatruljerne et skulderklap, men også for at give inspiration til næste års fejringer.
Vi har fokus på trafiksikkerhed gennem fælles kampagner og indsatser. Sammen arbejder vi for at få alle sikkert ud - og hjem igen.
Følg Rådet for Sikker Trafik
Rådet for Sikker Trafik - Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)